Nødværge: Hvad siger loven om selvforsvar? (Straffelovens §13)
Som udøver af selvforsvar er det essentielt ikke kun at kende til teknikkerne, men også de juridiske rammer for, hvornår du lovligt må bruge dem. I Danmark er det især Straffelovens §13 om nødværge, der definerer grænserne for lovligt selvforsvar.
At handle i nødværge betyder, at du i en given situation kan udføre en handling, der ellers ville være strafbar (f.eks. vold), men som bliver straffri, fordi den var nødvendig for at forsvare dig mod et uretmæssigt angreb.
Hvad er nødværge ifølge loven?
Straffelovens §13, stk. 1, lyder:
Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Lad os dele den vigtigste del af bestemmelsen op i tre centrale betingelser, du skal være opmærksom på:
1. Angrebet skal være uretmæssigt og tidssvarende
- Uretmæssigt: Der skal være tale om et angreb, der er ulovligt eller i strid med retten. Du kan forsvare dig selv, andre personer, din ejendom eller andre retsgoder.
- Påbegyndt eller overhængende: Forsvarshandlingen skal ske, mens angrebet står på eller umiddelbart er ved at ske.
- Eksempel: At slå ud efter en person, der er ved at gribe fat i dig, er lovligt. At følge efter personen og give ham et spark, efter han er flygtet og faren er ovre, er ikke nødværge. “Hævn” er aldrig nødværge.
2. Nødvendighedsprincippet (Subsidiaritet)
Din handling skal være nødvendig for at afværge angrebet. Det betyder, at du skal vælge den mindst indgribende forsvarshandling, der effektivt kan stoppe angrebet.
- Eksempel: Hvis et råb kan få angriberen til at stoppe, må du ikke slå ham. Hvis du kan flygte uden fare, er det i princippet den mindst indgribende løsning. VIGTIGT: I dansk retspraksis behøver du dog ikke flygte for at undgå at bruge nødværge, men hvis en simpel flugt er tilstrækkelig, kan en voldelig handling anses for at gå ud over det forsvarlige.
3. Proportionalitetsprincippet (Forsvarlighed)
Din forsvarshandling må ikke åbenbart gå ud over, hvad der er forsvarligt. Der skal være en rimelig balance (proportionalitet) mellem angrebet og dit forsvar. Her kigger man på:
- Angrebets farlighed: Er der tale om trusler, slag, eller et angreb med våben?
- Angriberens person: Størrelse, styrke, eller om vedkommende er påvirket.
- Det angrebne retsgodes betydning: Forsvar af liv og lemmer berettiger til et stærkere forsvar end forsvar af ejendom.
Når grænsen overskrides (Nødværgeoverskridelse)
Hvad sker der, hvis du kommer til at bruge for meget magt? Det dækker Straffelovens §13, stk. 2 over:
Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Dette er den såkaldte “affektionsregel”. Den anerkender, at du i en presset, farlig situation ikke altid kan handle rationelt. Hvis du bruger mere magt end strengt nødvendigt, men det skyldes den naturlige frygt eller ophidselse, som angrebet har skabt, kan du stadig frifindes.
Nødværge i selvforsvar
I selvforsvarstræning lærer vi teknikker til at neutralisere en trussel hurtigt og effektivt. Nødværgeretten understøtter dette, men den understreger også vigtigheden af at kunne stoppe forsvaret, så snart angrebet er afværget.
Som selvforsvarselev skal du altid have disse principper for øje:
- Stop truslen: Gør, hvad der er nødvendigt for at stoppe angrebet.
- Stop forsvaret: Ophør øjeblikkeligt med at bruge magt, når angrebet er afværget, og faren er drevet over.
- Tilpas magtanvendelsen: Brug kun den fornødne magt, der står i rimeligt forhold til angrebet (Proportionalitet).
Ansvarsfraskrivelse: Denne blogpost er ikke juridisk rådgivning, men en generel information baseret på Straffelovens §13. I en konkret sag vil det altid være en domstol, der afgør, om der er handlet i lovligt nødværge ud fra sagens specifikke omstændigheder.